Står du og mangler den perfekte overraskelse er et tandemspring en god gave. Noget modtgeren med garanti aldrig vil glemme. Gaven egner sig til polterabends, fødselsdage eller hvis man bare har lyst til at forkæle sig selv og opleve suset for et øjeblik.

Efter ca. 20 min, instruktion af tandemmasteren bliver du spændt på maven af instruktøren og I hopper i flyveren. I den valgte højde åbnes døren og ud det går. Undervejs ned er det så bare at nyde udsigten og mærke adrenalinet i kroppen. Klubben sørger for al påklædning, så det eneste du skal gøre, er at møde op på det aftalte tidspunkt. Du får selvfølgelig et diplom efter springet til evigt minde. Vi tilbyder desuden, at lave en DVD med dit spring. DVD’en vil selvfølgelig indeholde hele dit friefald samt landing. Vi garanterer, at DVD’en vil få dit smil frem igen og igen…

Kunne du tænke dig at prøve et tandemspring eller gerne vil vide mere så kontakt tandemansvarlig Karsten Kokholm 22380358, eller kig i de kommende planlagte tandemdage.